Forstå alt logo

Forstå alt

Lev uden misforståelser

Har du læseproblemer?

50% af danskerne har problemer med at forstå, hvad de læser. Men hvorfor? En af de største syndere er en udbredt undervisningsmetode, som jeg kalder "Det-Kommer-Vi-Til-Senere-Metoden". Forestil dig en elev, lille Åge, der sidder i klassen og læser højt. Pludselig støder han på et ord, han ikke forstår, og rækker hånden op for at spørge. Læreren svarer: "Det skal du ikke tænke over, det kommer vi til senere – bare læs videre så godt, du kan." Åge får samme besked igen og igen, og til sidst lærer han, at ord og grammatik, han ikke forstår, ikke er noget, han behøver at gøre noget ved. Dette mønster gentager sig gennem skoleårene og bliver til en vane. Resultatet? Alt for mange danskere bliver funktionelle analfabeter, fordi de aldrig har lært at bryde sproglige barrierer. Desværre sker dette stadig i dag.
Barn der læser

Hvordan foregår det?

Demo kit illustration
Jo, man finder en tekst der ikke er for svær og ikke for let, og ordbøger der passer til ens niveau, og så når man kommer til ord eller grammatik man ikke forstår fuldt ud, så slår man det op…..og det stopper ikke der, for så finder man den definition som passer til den tekst man læser, og så laver man sætninger med dette ord i denne definition, indtil det er nemt at lave varierende sætninger.
Det kan være en hjælp at demonstrere det man sidder med, med et demokit, som er en lille bøtte småting (f.eks. viskelæder, elastikker, træ, plastic og metalting der ikke er så store), og så kan man vise / (demonstrere=demo) hvad det nu end er ordet betyder i den definition. Man kan også bruge modellervoks til dette.

Er du træt af at stå fast, når du læser dansk?

Hvis du føler, at du ofte mister tråden i tekster eller ikke kan forstå det, du læser, så er du ikke alene. Mange danskere, både unge og voksne, oplever den samme udfordring. Jeg tilbyder personlig coaching, der er målrettet mod at hjælpe dig med at blive bedre til at læse og forstå dansk – på en måde, der giver mening for dig.
Typisk forløb
Du vil som regel kunne opnå mærkbare forbedringer efter 10 timers undervisning, fordelt over 5-6 uger. Dette giver dig tid til at øve dig, samt få feedback og justeringer på dine fremskridt.

Hvad kan du forvente?

Læseforståelse coaching handler om at gøre dig i stand til at forstå de tekster, du møder i din hverdag. Dette kan være alt fra artikler og bøger til dagligdags tekster. Jeg tilbyder en personlig og struktureret metode, hvor vi arbejder på at forstå de ord, grammatik og sætninger, der kan være svære at få greb om.

Hvordan fungerer det?

Vi arbejder med at finde de ord og sætninger, du har svært ved, og bruger både ordbøger, visuelle hjælpemidler og praktiske øvelser til at hjælpe dig med at forstå dem fuldt ud. Efterhånden som du lærer at mestre disse ord og udtryk, vil din generelle læseforståelse forbedres markant.
  • Find den rette tekst

    Vi starter med at vælge en tekst, der er passende for dit nuværende niveau.
  • Brug af ordbøger og ressourcer

    Jeg hjælper dig med at finde de rigtige ordbøger og værktøjer til at slå ord op og forstå deres betydning.
  • Demonstration og visuel læring

    Vi bruger praktiske metoder, som f.eks. demonstrationer med objekter eller billeder, for at gøre betydningen af ordene lettere at forstå.

Om mig

Kontakt mig

Udfyld formularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. Jeg ser frem til at høre fra dig!

0/250

Jeg hedder Allan, en underviser inden for emnet dansk.

Min tilgang er enkel: Jeg fokuserer på klare forklaringer, praktiske øvelser og anvendelse i virkelige situationer. Uanset om du har brug for hjælp til læseforståelse, grammatiske regler eller opbygning af tekster, guider jeg dig trin for trin, så du får styrket dine færdigheder og din selvtillid. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og derfor tilpasser jeg min undervisning til din læringsstil og dine mål. Hvad enten du foretrækker strukturerede lektioner eller fleksible sessioner baseret på dine egne tekster, støtter jeg dig i dit tempo.

Jeg har stolt skabt "Europas Mindste Ordbog" – en praktisk ressource til at hjælpe dig på vej.

Download Europas Mindste OrdbogPDF dokument